Handelsbetingelser
1. Aftalegrundlaget
2. Ordrer
3. Leverandørens ydelser
3.1. Enhver Leverance, som Leverandøren yder for Køberen, overholder dansk lovgivning ved tidspunktet for dennes udførelse.
3.2 Det nærmere indhold af Leverandørens ydelse vil afhænge af den bestilling, Køberen har foretaget. Indholdet af Leverandørens ydelse vil altid fremgå tydeligt, inden Køberen afgiver sin bestilling. Leverandørens ydelse vil endvidere altid fremgå af ordrebekræftelsen. For løbende abonnementer har Køberen altid adgang til at se indholdet af den valgte abonnementsløsning via Køberens profilside på Leverandørens hjemmeside.
3.3 Levering af Leverandørens ydelse vil som oftest blive påbegyndt i løbet af få minutter efter udstedelse af ordrebekræftelse. I særlige tilfælde kan påbegyndelse af levering dog tage op til 5 hverdage.
4. Priser
4.1. Leverandørens priser er inklusiv de til enhver tid gældende moms og andre afgifter.
4.2. Leverandøren tager forbehold for eventuelle åbenlyse fejl i angivne priser.
4.3. Leverandøren tager forbehold for eventuelle fejl i angivne priser i annoncer, der hidrører fra Leverandøren.
5. Betaling
5.1. Medmindre andet konkret aftales mellem Køberen og Leverandøren, er købesummen for enhver Leverance til betaling kontant med betalingskort ved Køberens bestilling af Leverancen. Tegner Køberen et løbende abonnement, modtager Køberen en faktura for hver periodevise trækning på betalingskortet. Fakturaer sendes via e-mail til en adresse anvist af Køberen. Fakturaer er endvidere tilgængelige via Køberens profilside på Leverandørens hjemmeside. Tegner Køberen et løbende abonnement, kan Køberen ændre sit betalingskort via Køberens profilside på Leverandørens hjemmeside. Tegner Køberen et abonnement, er Køberen forpligtet til at sikre, at prisen for det løbende abonnement kan trækkes på det til enhver tid anviste kort.
5.2. Ved betaling senere end 5,00 dage efter fakturadatoen forrentes den til enhver tid værende saldo med 8 % pr. påbegyndt måned, og der tages forbehold for at pålægge rykkergebyrer i overensstemmelse med gældende lovgivning.
5.3. Såfremt Køberen ikke overholder betalingsfristen, forbeholder Leverandøren sig retten til at standse Leverancen, indtil betaling har fundet sted.
5.4. Køberen er uberettiget til at tilbageholde nogen del af købesummen som sikkerhed for opfyldelse af eventuelle modkrav vedrørende andre leverancer. En sådan tilbageholdelse vil være at betragte som væsentlig misligholdelse af disse handelsbetingelser.
5.5 Prisen for Leverandørens ydelse vil afhænge af den bestilling, Køberen har foretaget. Prisen vil altid fremgå tydeligt, inden Køberen afgiver sin bestilling. Prisen vil endvidere altid fremgå af ordrebekræftelsen. For løbende abonnementer har Køberen altid adgang til at se prisen for den valgte abonnementsløsning via Køberens profil på Leverandørens hjemmeside.
6. Abonnement
6.1 Tegner Køberen et abonnement, vil indholdet af den valgte abonnementsløsning altid fremgå tydeligt, inden Køberen afgiver sin bestilling – herunder prisen for abonnementet, hvor hyppigt abonnementsbeløbet trækkes, abonnementets varighed samt eventuel bindingsperiode og/eller prøveperiode.
6.2 Køberen kan når som helst opsige et løbende abonnement ved at logge ind på sin profil på Leverandørens hjemmeside og selv stoppe abonnementet. Opsigelse kan også ske ved anden udtrykkelig meddelelse til Leverandøren. Opsigelsen er øjeblikkelig, og efter opsigelsen vil der ikke blive faktureret eller trukket yderligere beløb på Køberens anviste kort. Allerede udsendte fakturaer skal dog stadigvæk betales.
7. Rettigheder
8. Ansvar
8.1. Leverandørens ansvar er begrænset til direkte tab
8.2. Leverandøren har intet ansvar for drifts- eller avancetab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
8.3. Leverandørens beløbsmæssige ansvar er under alle omstændigheder begrænset til den mangelfulde Leverances værdi. Leverandøren er yderligere ikke ansvarlig for problemer og tab, som opstår pga. forhold, der er uden for Leverandørens kontrol. Dette gælder f.eks. nedbrud af eller svigtende adgang til websteder, strømafbrydelser eller problemer med internetforbindelsen, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking) eller misbrug af personoplysninger.
8.4. Leverandøren er ansvarsforsikret, hvilket som udgangspunkt indebærer, at et eventuelt erstatningsasvar, der måtte opstå som følge af fejl eller mangler ved vedkommendes ydelse, kan dækkes af en professionel rådgiveransvarsforsikring hos Lloyd’s Insurance Company S.A..
8.5. Forsikringssummen udgør i alt DKK 3.450.000 pr. skade.
9. Force Majeure
9.1. Ingen af Parterne er berettiget til erstatning i tilfælde af manglende opfyldelse, såfremt dette skyldes force majeure.
9.2. Force majeure foreligger, såfremt en Part forhindres i at opfylde aftalen som følge af pandemier, krig, borgerkrig, oprør, offentlige restriktioner, import- eller eksportforbud, naturkatastrofer, herunder men ikke begrænset til jordskælv, stormflod, omfattende oversvømmelse, skypumpe, vulkanudbrud samt udbrudt arbejdskonflikt, brand eller lignende, som ikke burde eller kunne være forudset af parterne på tidspunktet for indgåelse af aftalen.
9.3. I tilfælde af force majeure er Leverandøren berettiget til at annullere Leverancen eller en del heraf. Leverandøren kan også vælge at foretage Leverancen, når opfyldelseshindringen er ophørt.
10. Databehandling
11. Andre vilkår
11.1. Leverandøren forbeholder sig ejendomsretten til Leverancen, indtil Køberens fulde betaling med tillæg af eventuelle renter er sket.
11.2. Såfremt handelsforholdet mellem Leverandøren og Køberen ikke er afsluttet, skal Køberen straks underette Leverandøren, hvis Køberen ændrer status som juridisk person, tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling eller frivillig likvidation.
12. Lovvalg og værneting
12.1. Handelsbetingelserne er underlagt og skal fortolkes i henhold til dansk ret.
12.2. Enhver tvist og ethvert krav, der vedrører eller udspringer af denne Aftale, skal endeligt og bindende afgøres ved de almene domstole i Danmark.